Index

Elmelys kaniner

Kaninracer

Kaninerne

Salgskaniner

Kaninstalden

Pasning

Pension

Kuld

Avlshanner

Hoptræning

Stævneplaner

Startlister/resultater

Mindeside

 Kaninnavne

Kaninlinks

Dværg Vædder 

 Belgisk Hare 

 

Dværg Vædderen stammer fra Holland, hvor den blev fremavlet af Adrian De Coock, som fik den optaget i den hollandske standard i 1964.

Racen kom til Norden i oktober 1972, da Jørgen Geert fra Lolland importerede dem fra Holland. Første gang Dværg Vædderen blev udstillet i Danmark var på Lu i Ringsted i februar 1973.

Pointskala:

A: Ensfarvede

B: Tegnede

Vægt

5 point

5 point

Racepræg

20 point

20 point

Kropsform

40 point

20 point

Pelsens tæthed

10 point

10 point

Pelsens kvalitet

10 point

10 point

Farve

10 point

10 point

Tegning

---

20 point

Kondition/pleje

5 point

5 point

 

Vægtskala:

Ungdyr

Voksne

1,5 kg  (maxpoint)

4-5 mdr

...

1,7 kg  (maxpoint)

5-7 mdr

...

0-1,00 kg

...

0 point

1,01 - 1,40 kg

...

4 point

1,41 - 1,90 kg

...

5 point

1,91 - 2,00 kg

...

4 point

2,01 - 2,20 kg

...

3 point

2,21 og højere

...

0 point

Udseende:

Racepræg & præsentation: Dyret skal vise sit typiske racepræg frem og kunne præsentere sig.

Ører: Hovedet er øverst forsynet med to kraftige øreknuder, som er besatte med lange hår. Set fra siden hænger ørerne lige ned fra øreknuderne med lydåbningen indad. Set forfra hænger ørerne i en svag konveks bue. Ørerne er rørformede ved roden og breder  sig ud i en velafrundet skeform. Ørerne er kraftige og velbehårede, og længden skal, målt fra spids til spids, være mindst 22 cm og max 30. Ørelængden skal harmonere med kropsstørrelsen.

Hoved: Hannens hoved er meget kort og kraftigt med konveks næseryg, bred pande og fyldige kæber. Hunnens hoved er noget længere og smallere, men selv her gælder det, at jo kortere, bredere og mere afrundet hovedet er, desto bedre er hovedformen.

Hals: Kort og kraftig. Indtrykket skal være, at hovedet sidder direkte på kroppen.

Hagepose: Hanner og hunner må ikke have hagepose. Der kan forekomme et såkaldt hageskæg, som er en smal hudfold. Ved bedømmelse af hagepose skal dyret sidde i naturlig oprejst stilling.

Kropsform: En typisk Dværg Vædder har en kompakt kropsform. Den skal være præget af tung og massiv kraft. Af alle racer har Vædderen den korteste krop i forhold til vægten. Den korte krop skal have en stor bredde, såvel foran som bagtil.

Bryst: Brystet er meget bredt og fast.

Ryg: Ryggen er meget bred og kraftig med god muskulatur.

Ryglinie: Ryglinien går fra nakken til krydset i en meget svag konveks bue. Derfra i en blød bue (kvartcirkel), som slutter ved haleroden. Lårene er kraftige og muskuløse uden fremstående knogler og med indersiderne tæt indtil kroppen.

Løb: Forløbene er kraftige, lige og bredt adskilte. De skal bære kroppen frit fra underlaget. Skulderbladene sidder tæt indtil kroppen. Kaninen skal stå på tærerne. Bagløbene er kraftige og skal bæres parallelt med kroppen.

Lår: Kraftige, muskuløse uden fremstående knogler og med indersiderne tæt indtil kroppen.

Hale: Normalt udviklet og stærkt behåret. Den skal sidde tæt indtil kroppen.

Pels: Racen er godkendt i normalhåret, langhåret (fuchs) og korthåret (rex). Idealet er ca 2,5 cm for normalhåret.

Farve: Racen er godkendt i enhver i denne standard beskreven pelsfarve, samt hvid, rødøjet og hvid, blåøjet.

Tegning: Racen er godkendt i enhver i denne standard beskreven tegning.

Øjenfarve: Efter respektiv pelsfarve.

Klofarve: Efter respektiv pelsfarve.

Fejl, som medfører pointfradrag: Mindre afvigelser fra racepræg og idealtypen. Dårlig præsentation. Tynde ører og ører, som ikke harmonerer i størrelse med kropsvægten, eller dårligt afrundede ører. Bøjede ørerspidser, fejlagtig ørestilling og svagt behårede ører. Smalt hoved og pande, spids næse og ujævn næseprofil. Hoved og ører, som ikke harmonerer med kropsstørrelsen. Svage øreknuder og antydning af hagepose hos hanner. Svag og fin kropsbygning hos hanner, smalt bryst, svag rygmuskulatur, ujævn ryglinie, fremtrædende skulderblade eller svajrygget. Svage og tynde forløb, let gennemtrådte forløb, bagløbene ikke parallelle med kroppen, højt markeret kryds, fladt eller stejl kryds, udstående lår eller kort hale.

Diskvalificerende fejl: Store afvigelser fra idealtypen, periodevis opretstående ører, et eller begge, beskadigede ører, kortere ører end 22 cm eller længere end 30 cm. Hagepose hos hunner, kraftige hudfolder på brystet eller benene. Hagepose eller antydning dertil hos hanner. Aggresive og urolige dyr, som ikke kan bedømmes. Total afvigelse fra den foreskrevne kropsform. Tagdannet ryg, stærkt gennemtrådte forløb, hjulben eller kalveknæ. Halen skæv i roden, brækket ellr kroget hale eller meget kort, svagt udviklet hale.

Kondition & pleje: Dyrene skal være i god foderstand. Pelsen skal være ren overalt på dyret, løb indbefattet. Kløerne skal være velklippede -  ca 5 mm, fra blodårens spids, på alle dyr over 4 mdr.. Ørerne skal være rene, også i bunden. Pelsen rundt om øjnene og næsen skal være ren og tør.

                                         

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dværg Vædder - standard